SELECTED PRESS QUOTES

THOMMY ANDERSSON `WOOD SPINE`

Pressquotes: (DK, SE )

Forfatteren Vicente Huidobro skrev engang om den kunstneriske proces: »At frembringe et digt, som naturen frembringer et træ«. Ordene synes på en særlig måde at passe på den svenske bassist Thommy Anderssons nye plade ’Wood Spine’.

En stoisk svensk puls synes at banke i hjertet af musikken, der er et smukt livtag med den nordiske musiktradition, og det naturlige omdrejningspunkt er Anderssons rodfæstede og suverænt vægtede basspil. Omkring det folder musikken sig ud som grene og løv omkring træets stamme.

’Wood Spine’ forløses af et ensemble på hele 16 musikere, som høres i forskellige kombinationer, bl.a. horn, træblæsere, klaver, vibrafon, akkordeon, guitar og strygere. Musikken formidles med en inspirerende ro og et naturligt, svævende flow, der visse steder minder om landsmanden Jan Johanssons orkestermusik.

De forskellige sekvenser gror frem af hinanden som dele i en samlet fortælling. ’Wood Spine’ bør nydes for Anderssons levende arrangementer og mørkt rungende basspil, for Josefine Cronholms legende stemme, for delikate detaljer af Lisbeth Diers på klokker, Bent Clausen på vibrafon, Lelo Nika på akkordeon og Gustaf Ljungren på viola. Og meget mere.

’Boomerang’ rummer en smuk indsats fra trompetisten Gunnar Halle. Andersson giver sine musikere plads og har også helt bevidst skrevet musikken med netop disse musikeres lyd i baghovedet. Resultatet er et meget personligt pladeværk, der formår at aflokke de akustiske instrumenter et emotionelt udtryk. Det er rodfæstet, afdæmpet, frisk og simpelthen vanedannende at lytte til.

Politiken. Maj 2017 af Christan Munch-Hansen

Svenske Thommy Andersson´s anden solo-udgivelse, WOOD SPINE, er intet mindre end et mesterværk! 

 

  Thommy Andersson kan det der med at spille verdens mest jordforbundne bas og samtidigt facilitere ophøjet musik. Han gør det nedefra og op. Med en bevægelig og alligevel klippefast understøttende bas skaber han al den plads, man kan drømme om i både højden og bredden. Fundamentet bygger han med et musiksprog, der både er autentisk svensk og henter inspiration i folketonen - og på den anden side inspireres af alt det, der kan sanses fra rejser, naturen, stemninger og sjælemøder, man har oplevet gennem et rigt og meningsfuldt liv som musiker.

 Betagelsen over styrken i Josefine Cronholms umiddelbart sårbare, men også urstærke naturstemme hører med. Hun kan opleves fræk som en nisse og smuk som en isdronning.

 

Længslen og fascinationen af Lelo Nikas og Paolo Russos respektive accordeon og bandeneón, der spænder fra sarteste til det mest intene, vægter også i WOOD SPINE.

Og alle de mange andre.

 Alt det fordrende, berigende og sjælelige synes her at kunne omsættes til musik. Indpakket i et af tidens mest uprætentiøse omslag ligger WOOD SPINE klar med en lille times oplevelsesrejse ind i Astrid Lindgrens eventyrland. Her hvor Georg Riedels naivistiske tonekunst for længst er afløst af den yngre Anderssons nærhed og hele den svenske landskabs rum af eventyr og poesi.

 

 15 topmusikanter og et kor på 35 medvirker. Bedre selskab kan man næppe havne i, når det er ny nordisk musikkonst, det handler om: Kompositionsmusikog jazz så roligt funderet på en skovbund af klipper og krydret grannåle. Her er et lysår mod stjernerne. Jo, det er virkelig åbnet for kanalerne opad. Denne CD er strøget direkte ind på min top 25, jeg tager med mig i kisten eller på rejsen til den øde ø.

Jazz Special, april 2017 af Peter Rahbek

 

"Musikken er stort sett komponert i stramme linjer, og har et slags kammermusikalsk skjær over seg, som er fint, og som man mer enn gjerne kan lene seg tilbake og nyte. De forskjellige bidragsyterne slipper riktignok til i solier på flere av låtene, og flere gir til beste velformulerte og gjennomtenkte saker, men som helhet blir dette veldig strukturert og komponert.Og Anderssons komposisjoner og arrangementer holder i lange baner. Han er en kreativ og god komponist, som skriver nordisk musikk som er egenartet og fin, selv om jeg av og til synes det kan bli litt stillestående. Men det kan jeg mer enn gjerne akseptere, for innimellom låter dette strålende, spesielt i de låtene hvor enten han selv eller Josefine Cronholm spiller hovedrollen"

salt peanuts, 2017-03-02

 

Thommy Andersson är en efterfrågad basist i Europa och lärare på musikkonservatoriet i Esbjerg. Hans andra skiva i eget namn är en organisk orkestersvit i elva delar med basfiolens varma träklang som ryggrad.
Femton musiker från sju länder kommer och går i musiken, en eller ett par instrument höjer då och då sin stämma, och så tillkommer en stor kör i sista numret. Basfiol och cello, en jazzsångerska, en operasångerska, piano, vibrafon, flera träblås och bleckblås, altfiol, kyrkoorgel, diskreta klockspel, dragspel och gitarr, och inte det minsta spretigt klingar det. En del instrument återkommer ofta, några bara en gång, basfiolen hela tiden.
De flesta musikerna har Thommy Andersson känt i tjugo år, och han komponerar i första hand för personer, inte för instrument. Merparten av inspelningarna är förstatagningar med små krusningar på ytan. En sakral stämning sprider sig ibland som utblickar genom ett blyinfattat fönster i skymningen. Brasan sprakar hemtrevligt i vänkretsen, vilket inte nödvändigtvis betyder att vi befinner oss i en ständig idyll.
Prayer, med Josefine Cronholms röst och Anderssons basfiol, svänger ordentligt och har mer energi än de böner jag hört förut, och avslutande Sail in blir milt uppfordrande, för vi kan ju inte bara bli sittande nu när vi hämtat så mycket kraft.

 Leif Carlsson/ Lira Musikmagasin

"Andersson har ladet sig inspirere af Baltikum, Norge, USA, fædrelandet Sverige, en landsby i Vestafrika og en stjernehimmel på Færøerne i forhold til enkelte kompositioner. Det er verdensmusik i den fineste mening. Han har brugt 15 forskellige musikere, som alle er nogen Thommy Andersson kender godt. Han har skrevet musikken med dem i tankerne ... På pladens afslutningsnummer medvirker 35 mands stort kor. Det bliver aldrig massivt. Mere som en suitelignende rejse, hvor Anderssons fokus på stemninger dominerer i musikken. Kompleksiteten er stor i de mange lag og detaljer. Det har Thommy Andersson heldigvis haft styr på, så man lytter til et samlet hele, fra en musiker der fortæller spændende historier. I øvrigt er bassen hovedfortælleren. Anderssons lækre trælyd i bassen er rygraden i musikken"

jazznyt.blogspot.com, 2017-03-04

"Wood Spine fremstår som vanskeligt tilgængeligt. Musikken har ganske vist en særegen puls og klang, men musikken strejfer også så vidt forskellige genrer som kammerjazz, avantgarde, cross-over og opera - genrer, der samlet i ét udtryk, kræver noget af sin lytter. Men lad det være sagt med det samme: Styrmanden får sit skib sikkert i havn - til trods for, at han har givet så mange forskelligartede gaster en tjans ombord!"

ivanrod.dk, 2017-03-03

 

THOMMY ANDERSSON `TRIOFOLDED`

 

 

Pressquotes: (ENG)

 

"This masterful recording by Danish bassist Thommy Andersson and pianist Jacob Anderskov, plus Swedish drummer Peter Nilsson—each of them a leader in his own right—presents a Nordic interpretation of free improvised music. The focus of the trio is not on energetic, dense and fiery playing but on the intensity of responsive and patient interplay, tonal richness, and changing dynamics, where the leader of each improvisation is challenged by the other players in true democratic manner, free of any hierarchy. Triofolded features eleven short improvisations, all recorded on the same day in June, 2009 in Copenhagen. All present the wide expressive strategies of each of these highly experienced and creative musicians, and of the trio as a sympathetic collective. Each improvisation moves between a few moods and colors, as demonstrated by the opener I seg int ommä, that begins as a simple ballad, transforms into an abstract improvisation on the cymbals and matures as a spare duet between bass and drums. On the improvisations Välesehe and He gäll int annä, concrete sounds produced by arco bass and ethereal drums and piano set the distant atmosphere of collective interplay. On Harta borti harta jär brano å harta borti hä jer nalta, Nalta and Tjoller, Andersson dictates a rhythmic groove and the basic structure of the improvisation but Nilsson and Anderskov keep challenging him, each one developing Andersson's rhythmic theme differently, letting his own playing to dissolve again and again until the rhythmic groove takes over and blossoms as a mutual melodic playing. Si-att is a beautiful, nuanced drum solo, followed by abstract and minimalist interplay of bass and drums on He patiently gains momentum, as the trio, through responsive interplay, researches the possibilities of trio improvisation. On the short Sugljud and Wors jär a´Jazzn? Anderskov focuses on the silent gaps in his minimalist solo playing and the tension that this silence evokes. The closing improvisation, Båttn, is a slow, spare bass solo that highlights the deep tones of this expressive instrument. Triofolded is a true and deep demonstration of creative art that is totally improvised in the moment."
- Eyal Hareuveni/All About Jazz

 

______________________________________

 

Pressquotes in DK/SWE:

 

"När basisten Thommy Andersson, trummisen Peter Nilsson och pianisten Jacob Anderskov möts blir resultatet fritt sökande och dynamiskt i sin klangrikedom, men också lyhört; de tremusikerna reagerar på varje infall och vinkling i suveränt samförstånd. Musiken pendlar mellan det djupt konkreta och eteriska, men den svävar aldrig i ett vakuum. Varje del är laddad av sin relation till en helhet, som trion både skapar och upplöser i ögonblicket. Så upphäver musikerna också pianotrions traditionella hierarkisering i ett ömsesidigt sökande där instrumenten blir likställda."    
- Magnus Eriksson/Svenska Dagbladet


"Musiken böljar fram och tillbaka och kan ändra karaktär utan förvarning. Det här är ingen klassisk pianotrio i någon traditionell mening. Här finns en frihet till både tempo, rytmik och toner. Det betyder inte att allt är oplanerat, tvärtom. Att spela musik på det här sättet bygger på en stark gruppkänsla och respekt för varje medlems speciella personlighet. Den här musiken är värd att möta och då helst med öppna sinnen."
- Torsten Eckermann/Lira

 

"Musiken är i allra högsta grad kollektivt skapad, långt ifrån konceptet stjärnsolist plus understödjande komp. Som märkligast blir det i stycken som He gäll int annä, där de tre liksom fryser tiden och gemensamt kreerar en suggestiv ljudvärld. Wors jär a´Jazzn? står den s k konstmusiken nära och får mig att associera till en hotfullt framrullande våg. Ju mer trion tänjer på gränserna, desto starkare blir musiken." 
- Jörgen Östberg/Orkesterjournalen    


"Hela skivan skapas ur improvisation, och ingen av basisten Thommy Andersson, trumslagaren Peter Nilsson eller pianisten Jacob Anderskov låser in sig i några hörn. Variationen är stor, från det minimala anslaget i den prövande Välesehe till den snabba frijazzen i Tjoller. Och den korta Sugljud kläder sig snarare i en konstmusikalisk skrud." 
- Magnus Nygren/Soundofmusic.nu


"Triofolded är trions debutalbum, och innehåller musik uppbyggd kring flera skikt och med många nyanser. Fundamentet är en form av strukturerad improvisationsmusik, där minimalism och konst-musikaliska uttryck inte är vansinneslångt borta. Lika påtagligt som beundransvärt är det samförstånd som råder musikerna emellan, vilket också gör att de, var och en på sin kant, oaktat musikens komplexitet har förmågan släppa tyglarna utan att behöva leta för att återfinna varandra." 
- Peter Bornemar/digmusic.se


"Jazz-trio stræber imod nye horisonter..oplevelsen er lige så syret, som den er fængslende. På cd’en balancerer bassisten Thommy Andersson, Peter Nilsson på trommer og pianisten Jakob Anderskov hele tiden lige på kanten af udfordrende klangcollager i fri dressur og helstøbte, helt stramme forløb for en eller flere musikere. Det begynder engleblidt og afslappet med en lækker, klaverbåret jazzballade, I seg int ommä (Jeg holder med dig) og kulminerer på næstsidste skæring med en hårdhændet omgang klaverboksning – både inden i og uden på instrumentet. Wors jär a’Jazzn? eller ’Hvor er den jazz?’ lyder, som om helvede bryder løs med alle klaverstrenge i fuld resonans på en gang. Resten af cd’en befinder sig i et helt specielt landskab mellem de to poler. Den insisterende trioimprovisation He (at lægge) er helt fabelagtig med en både rolig og alligevel fremadstræbende grundstemning, og et rigtig godt eksempel på det åbne, nærmest gennemsigtige lydbillede, der kendetegner hele pladen. "

- Henrik Friis/Politiken  

 


"Dansk-svensk impro uden tilsætningsstoffer. Når jeg kalder musik organisk er det som regel fordi, at der er en levende følelse i musikken. Jeg kan høre at den trækker vejret, at den omsætter den opfangede energi. Nogle gange er det så fremherskende at jeg får billeder frem på nethinden, hvor det organiske bliver konkret. En skovbund der ånder en tidlig morgen eller saftig, blød og velduftende muldjord der bringer liv til de små grønne spirer. Billeder er der nok af når jeg hører Triofolded.
Pianisten Jacob Anderskov er igen gået sammen med bassisten Thommy Andersson og trommeslageren Peter Nilsson i en trio, hvor musikken er 100 % improviseret. De er alle tre særdeles erfarne impro-musikere og denne plade er dejligt eksempel på det. De spillede sammen fra 1999-2002 og har heldigvis igen fundet tid og lyst til at arbejde sammen. De spiller rent og frit uden overflødige tilsætnings-stoffer. I spændinger mellem minimalistiske enkeltheder og kaos finder de tre musikere sammen om et udtryk hvor alle tre er lige vigtige. Dette dansk-svenske samarbejde er improjazz af høj international standard." 
"En av årets bästa danska jazzplattor!"
- Niels Overgård/jazznyt.blogspot.com

THOMMY ANDERSSON ´WOOD BLOOD ENSEMBLE´ (only in english)

 

 

THOMMY ANDERSSON RELEASES UNIQUE ALBUM

 

The largest ensemble of musicians from Denmark, Norway and Sweden have made an original and unique album

 

A jazz release that in its mood brings the Nordic middle ages close in to us, as I feel it, and is thus most unusual, and that implies how original a work the Swedish bassist Thommy Andersson has created. The 13-person ensemble, composed of musicians from Denmark, Norway and Sweden, perform on reeds, trumpet, French horn, tuba, fiddle, vibraphone, in addition to three vocalists. 

Common tone

Each of the 11numbers is particular yet they hold together in a common tone, giving the sensation of being a suite. With the exception of folksong “Trollmor” (Troll mother), they all have English titles, which does not, however, detract from their authenticity that unmistakeably springs from Swedish folklore.
 

Whether stroking with bow or plucking with fingers, Andersson’s bass emits dark and brooding sensations from time to time. His bass and the brass players dominate the sound image. When the reeds take over in other passages, the sound is delicate and transparent.   


There are moments, too, when Andersson’s fascinating diffuse blending, in his excellent and quite nuanced arrangements, lets the light shine through the darkness. “Circle Blues” is exemplary for this as Andersson’s bass contrasts with Bent Clausen’s vibraphone.

 

Heart-rendering beauty

There are moments when the music, in its healthy character, can seem almost frightening.  “22nd” is pure obsession: the same motif is repeated again and again, yet undeway illumination rings through. The title number, “Wood Blood”, is a heart-rendering beauty. The piano player is probably Henrik Lindstrand, although the CD cover does not inform who the soloists are. Andersson is even credited with playing piano.

It is easy enough, though, to identify Gunnar Halle since he is the only trumpet player. And wouldn’t it be Anders Banke we hear on tenor-sax in “Daydream”, and Josefine Cronholm who sings solo? All three contribute to make this CD such a unique release.    

 

iByen.dk, By Boris Rabinowitsch, (February 11, 2008)

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

THANKS THOMMY

 

“Wood Blood” is bass player Thommy Andersson’s first solo album, coming now after having played many years with some of jazz’ biggest names. And it was a real good idea to make it.

 

“Wood Blood” is, namely, a unique and moving album, in which Andersson’s own compositions are central, and whose Swedish roots clearly shine through in musical expression. There is a particular Nordic sound and melancholy about the album. We are really at the uppermost northern hemisphere with a number like “Polar”—its improvisation of a ballad (?) and with fiddle-like (?) melody. At the same time, a creaking double-bass cuts alarmingly through marrow and bone while wind harmony also does its to set a completely other expression in play.

 

This blend of something well known and something new and barrier-breaking is, exactly, characteristic of “Wood Blood”. This music makes a most relevant album, in many ways: its beautiful melodies; smashing arrangements, and a completely special instrumentation, which give place to dark and partially compact sound pictures and harmony created by clarinets, trombones, tuba and French horn. Together with the other instruments, it creates an incomparable and wildly fascinating sound.

 

Besides Thommy Andersson’s formidable double-bass playing, and the above mentioned horns, are vibraphone, gong, violin, piano, cello, transverse flute and trumpet plus three singers—all together forming a peculiar Andersson-ish musical expression. It is worth mentioning, though, that in those places where singing occurs, the voice is often in focus as an instrument just like the other instruments. This is especially so in the numbers where Josefine Cronholm’s experimental and multi-faceted vocals mix into a sound picture. And that awakens reflection just as does the album as a whole. 

 

It is great. It is sometimes nearly crazy, as in “22nd”, which is absolutely the top piece. It is spacy—with a 1940s Film Noir mood about the woodwind, vibraphone, French horn, the repetitive theme with small shifts, and in a Babylonian form running unbridled of all and no languages sung by a male vocalist, moving from a deep murmuring to beautiful singing in mystical melodies while a female vocalist is heard in the background, first lovely then screamingly.

It is spacy and it is beautiful.

 

The title number, “Wood Blood”, is in a category by itself: poignant, heart-rendering and close to sublime. As a listener, one is simply hit there where it feels good and bad. And that is the case in the next number, “Lotus”, which, in the same way, is melancholic and touching. “Major Disturbance”, a double-bass solo by Thommy Andersson, fits in perfectly after that. Generally, a wonderful flow intertwines all the pieces organically. 

 

There is every reason to thank Thommy Andersson and the other 12 participants in the album. In a time when so many are making music—and so much is unusually mainstream, sold by the meter, and rather indifferent—it is a fantastic experience to hear “Wood Blood”. The music speaks for itself. The listener is swept up in it and led to hear, feel and think about what music actually is.

 

Diskant.dk review, by Tina Kristensen

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

UNUSUAL DEBUT ALBUM

 

The Swedish bassist Thommy Andersson has lived for a number of years in Copenhagen where he is a core member of Pierre Dørges New Jungle Orchestra. Andersson has participated in several releases but this is the first in his own name, and a most unconventional one it is. In itself, it is unusual that all 11 CD numbers hang together such that one almost feels it to be one long suite. Moreover, there are the arrangements, whose instrumental balance show inspiration from Pierre Dørges’ universe, in certain places; but it is the general mood which is gripping. 

 

This CD is quite special, a rare mixture of Swedish folk tone and Andersson’s own music.

 

Josefine Cronholm’s voice sings throughout, fitting in perfectly whether the music is light or dark toned. 
 

Whether the music is jazz or not is irrelevant, because there are so many beautiful moments. The title number is a pearl, just as is “22nd” with its capturing motif repetition and changing, illuminating background—just to name a couple numbers.

 

The only complaint about this album is the lack of information about who the soloists are.

 

Fyens Stiftstiende daily newspaper, April 19, 2008, by Frank Bückmann-Møller